RAD

RAD

Rollerblade Association Denmark

Camp 42 – 2013 Artikel – Af Michael Buhl

Pølsehorn, Cola og kage for 10, 6 og 5,-. God stemning. Sjov speaker. Vilde tricks. Awesome Juniors. Syg Roman Abrate.

camp42_07

Christian i sit første run. Næsten 720’ på en rampe – inkluderet i en linie af fede tricks i hele hallen – Nærmest konkurrence-skater-stilen. Anders Krogh Hauerholt med utrolige Switch-Ups på trip-trap-railet midt i hallen. Triptrap-railet er to rails forbundet på langs, men, det ene højere end det andet – som i trip trap uden træsko. Martin Danning der var alt for god af sin alder og fik en 10’ende plads i senior – selv om han er junior. Felix Fälling der er endnu yngre og begyndte at skate med sin far. Han stillede op på egen hånd og vandt WOW-prisen. Det gjorde far stolt. Ralf Monnerup med en monster soul på extension railet til flat. Ryan Josol med en sindsyg outspin 360’ Fishbrain 360’ ud igen. Boom.

camp42_05

Jimmy Wolfhagen med nogle sindsyge sweatstances på extension railet. Og en front 720’ – som han har lavet dem siden ca. 98’ i den sagnomspundne Kolding hal. Et sted man kunne tage ned i en hel weekend og sove på ramperne. Rulle hele dagen og sove på ramperne igen. Helt varm i kroppen med ringen for ørene af larmende hjul og plastik mod metal og træ. Der hvor Jimmy Wolfhagen og Peter Andersen arbejdede hos maleren lige ved siden af og stort-set boede permanent i hallen.
Sådan er det også til Efterårsferiens Camp 42. Man kommer en weekend og sover i hallen fra Fredag til Lørdag. Skater fra morgen til aften. Laver sjov med de andre. Nyder at man har tid og mulighed for at lære tricks, prøve grænser af – og gøre det sammen med nogle andre. Nogle andre der vil det samme. Nogle andre der også ligger på de varme træ-ramper og mærker det summer og ringer.

camp42_06

Tilbage til konkurrencen.
Frederik Kofoed-Sørensen aka. 60’er Frede hamrer rundt i hallen og dasker til stort set alt med sine hurtige bevægelser. Et arsenal af små spins, tricks og vendinger. Sandt for sagen new school skating. Kåre Lindberg med en clean lang Front Fastslide og en steazy Fakie Full Fab Ao. Top Soul på et Drop Rail. Palle Skovhede smed hænderne op og lacede en prober Top Porn Star, en Back Backslide og nogle ornli’ swag Fish Brains. Dave Gehlert aka. Danger Dave endnu engang som bestyrer i hallen. Hvert eneste move skabt og bygget sammen med hallen. Hver eneste fiber af træ. Hver eneste krumme asfalt. Hvert eneste stykke metal. Inkarneret i hans krop, rulleskøjter og hovede. Som om Vejgaardens skatehal og Danger Dave begge kendte hinanden som hverandres bukselommer. Boom.

camp42_08

Fedor Simonov med et utal af høje Wall Rides – helt op over 8 tallet, – som linealen på vægen viste som det højeste. Derefter tilbage og grinde, dreje og hoppe sig igennem hele hallen. Roman Abrate havde et 1260’ forsøg. En Disaster Back Savannah helt ude på enden af TripTrap-railet ca. 5-6 meter fra den rampe han blev skudt afsted fra. En Soul på den højeste ting i hallen ned i en Bank. Soul’en var på et brædt til at hvile hænderne på ca. 5 meter over hal-gulvet. Og 3 meter over nærmeste rampe – i et forsøg fik han så meget fart på at Mr. Abrate hoppede over hele molevitten og landede blandt publikum. Boom.

Aalleren er for sej. Sikke’n konkurrence. Boom.

camp42_02

 

camp42_04

 

camp42_09

 

camp42_01

Ord: Michael Buhl & Fotos: Casper Cordua

Comments are closed.