RAD

RAD

Rollerblade Association Denmark

Winterclash 2011- Billeder & Artikel

<3 Winterclash ’11

Winterclash er noget forskelligt hvert år. Ude fra ligner det enhver anden skateboard-, BMX- eller løbehjulskonkurrence. Men det er det ikke. Det er Europas største samlingssted for folk, der elsker at spænde hjul under deres fødder – og de hjul skal være på linje. En linje af hjul der giver liv og inspiration til den niche-kultur som i 90’erne opstod omkring inline-rulleskøjter. Når det er sagt, så er Winterclash også en kæmpe fest. En weekendlang druktur med venner og bekendte. En chance for at se alle de gutter og guttinder, der presser rulleskøjternes grænser til det yderste. Kort sagt: en kæmpe fest til ære for de forbandede rulleskøjter, som vi elsker så meget. Endnu kortere sagt: Winterclash.

On our way – Winterclash ’11: Back to Basics!

Her er nogle af de ting som gjorde dette års Winterclash til noget særligt.

Rulle-vold: Nej tak!

Først vil jeg lige tage afstand til slåskampen mellem en tilskuer og Roman Godenaire. Det er ikke blevet omtalt eller vist i edits – så vidt jeg ved. Here is the deal: Nogle tilskurere smed benskinner og rulleskøjter ind på banen i et forsøg på at nedlægge Godenaire. Godenaire kravlede op fra rampen. Fandt en tilskuer, der tilsyneladende havde sagt ja til, at det var hans rulleskøjte. Hvad tilskueren sagde, kunne ikke høres. Blot kunne man se, at hans arme var langs hans side og hans hoved lænet frem mod Godenaire i et spørgsmål, da det første slag ramte ham lige på højre side af hovedet, og simpelthen kværnede ham bagover. Det blev fulgt op af en hel række slag mod kroppen. Godenaire baskede med armene, som en kolibri mod tilskuerens krop og folkenes reaktioner omkring ham var som i slowmotion, da de greb ham og førte ham væk. En forfærdelig oplevelse, og ganske simpelt en voldshandling, men den fik mig til at tænke på, hvor lidt der faktisk er af den slags i vores lille samfund af rollerbladers. Gudskelov for det. Og fuck Godenaire, den voldspsykopat. Som Jojo Jacobi (arrangør) sagde lige bag efter: ” It’s stupid”, og det er lige hvad det er.

PRO-bowl

Eric Baley – Stale Grab

En anden oplevelse var at se flere af pro-skaterne have en regulær bowl session under konkurrencerne. Fri fra rampelyset og kameraerne gav de tilskuerne ondt i nakken. Fordi man nu både skulle kigge på konkurrencen og de professionelle amerikanere. Montre Livingston skatede rundt i vanlig rasta-stil og fyrede nogle høje airs af på sin nye “Shima” pro-model rulleskøjte. Brian Shima selv skatede også bowlen sammen med John Bolino. John Bolino lavede en mega svedig Ao Fishbrain til Ao Soul med sin vanlige “I-don’t-give-a-fuck”- attitude. Erik Baily lavede et par syge airs og Ao-topacids, som om det var opvarmning, smilede til alt og alle og blev udråbt af Christian Berg som den flinkeste pro-skater, fordi han godt gider huske på folks navne og hilse venligt. I det hele taget er stemningen ved Winterclash utrolig kammeratlig. Man hygger sig, giver high-fives og knuckle-bombs til dem man kender, og fejrer hvor fedt det er at stå på rulleskøjter.

The Rob G- and Sizemore-Show

Midt i virvaret af mennesker, sprut og færdigretter så man en amerikaner. En amerikaner med et kæmpe skægget smil, flyveører og en kasket kækt på sned – Rob G. Han står ved siden af en endnu mindre fyr med en alt for stor hjelm på – David Sizemore. De har gang i “The Rob G and Sizemore show”, som en tilskuer kalder det. Kort og godt går det ud på at lave tricks i en lav rampe, mens de holder øjenkontakten med en sagesløs fotograf, der halvt flad af grin og meget star-struck forsøger at knipse så mange billeder af som muligt. Rob G laver et fishbrain-stall uden at kigge på sine fødder men kun på fotografen. Sizemore laver en høj fakie-360 uden at miste så meget som et millisekunds øjenkontakt og vrider dermed næsten halsen af led. De jammer lidt mere og flere tricks bliver afprøvet til stor ubehag/glæde for den stakkels fotograf, der efterhånden må have fyldt sit memory card helt op med Rob G og Sizemore ansigter. Ud af det blå kommer der bananer. Nu gælder det om at holde øjenkontakt, spise bananer og lave tricks. Folk er målløse og flere ryster på hovedet, men langt de fleste er med på den og deler den gode stemning. Som en afsluttende salut smider Mr. Sizemore sin bananskræl op i et træ og lader den hænge der. Bedre end nogen autograf, skulle jeg mene.

14 årig rulleskøjte professor

På vej hjem i toget sad vi i kupé med en lille dreng på 14-15 år fra Aberdeen i Skotland. Han sad og tjekkede spots – som alle skatere gør. Kigger efter det der fede ”rail”. Hvis den dreng havde været ligeså entusiastisk omkring matematik, kunne han have været blevet professor som 16-årig. Rulleskøjter kan nogle gange bare ramme en på den måde. Som en besættelse man ikke kan slippe. Selv hans mor, der sad ved siden af, var misundelig på den entusiasme hendes lille, vrangvillige dreng pludselig viste. Mega fedt at kunne dele sin passion på den måde med andre. At kunne side i timevis med en fremmed person og bare tale om ting, der suser forbi. Fuldstændig på tværs af alder, køn og land. Det ville sgu være umuligt med en sport som fodbold. Big up rollerblading!

Hvorfor vandt Dominik Wagner?

Det overraskede mig og mange andre, at det blev Dominik Wagner, der vandt årets Winterclash. Egentlig havde de fleste vel nok forventet, det ville blive Roman Abrate eller The Prins (Brian Aragon). Men det blev det altså ikke. Efter at have set, hvad der er af filmklip og edits fra dette års Winterclash, forstår jeg det meget bedre. Dominik Wagner skatede mere varieret, sikkert og personligt. Han udnyttede hele banen. Rettede sin skating efter, hvad der var at skate og ikke bare, hvad han havde lært udenad hjemmefra. Hvorimod både Aragon og Roman lavede de tricks, som vi har set dem lave så mange gange før. Syge, stilede tricks – vel at mærke. Det er selvfølgelig meget svært at bedømme sådanne ting, men for tiden går rollerblading i en retning mod at udnytte tingene kreativt og ikke bare stille sig i kø ved hand railet. Altså lave lines og bruge banen på en kreativ måde, som gør rollerblading sjovt og kreativt at se på. Og frem for alt gør noget godt for rollerblading som helhed og ikke bare er 540-til-se-hvor-meget-stærkere-end-dig-jeg-er-egotripperi. Det gjorde udslaget i Dominik Wagners favør. Han vandt en arbejdssejr, for sin opofrende bladin’.

Fakie-Intro

Et Winterclash er fuldstændigt forskelligt fra et andet, på trods af at man egentlig laver det samme hvert år: Løber på rulleskøjter, fester og mødes med venner og bekendte fra hele verden. Eller måske er det ikke så underligt, når man tager alle de mennesker der er indblandet i betragtning. Alle de mennesker som hver dag tænker på rollerblading. Spænder deres skøjter på, mødes med deres venner og oplever hvor vanvittigt interessant det er at have hjul under fødderne…

Vi ses til næste år!

Tekst: Michael Buhl - Foto: David Grandt

Comments are closed.